Egetræsgulve kan anvendes i alle miljøer

Egetræ som massivt trægulv er tidløst, eksklusivt og passer til de fleste gulvflader og rumindretninger, fra Amalienborgs polerede elegante massive parketgulve, Operahusets massive kernerøgede parketstave, hoteller, restauranter og caféers rustikke eller fejlfri massive plankegulve, massive egeklodsegulve på museer, over penthouselejligheder med plankegulve i select sortering til den rustikke bjælkehytte. Kontorer og domiciler med massiv mosaikparket / højkantparket. Industrigulve / værkstedsgulve hvor færdsel sker med palleløfter og gaffeltruck. Egetræ er til det hele.

Egetræ har fortræffelige egenskaber til trægulv. Træet er meget hårdt, stabilt og reagerer meget langsomt på fugtforandringer. Det var også skibsbyggernes foretrukne træsort i gamle dage på grund af egetræets egenskaber, der var resistent mod vind, vejr og havet.

Egetræ indeholder garvesyre, som ved forkert overfladebehandling kan give nogen uheldige oplevelser, idet man kan risikere at egetræet bliver misfarvet sort eller gråt. Der er væsentlig forskel på garvesyreindholdet, alt efter om egetræet kommer fra Europa, Amerika eller Rusland.

Valg af sort - Vi fører gulve i flere forskellige slags egetræ

  • Europæisk eg
    Vi anvender primært europæisk eg, der har mere glød end både den amerikanske og russiske eg. Det egetræ vi anvender i vor produktion er vinterskåret, hvilket giver det bedste resultat. Egetræet lufttørres i 6 ? 8 måneder, og bliver herefter ovntørret til ca. 8 % og forarbejdet.

  • Moseeg
    Moseeg er næsten sort, omtrent som den tropiske træsort wengé fra Congo. Det er egetræ , som har ligget i en mose i mange, mange år, hvorved garvesyren går i forbindelse med jernsaltene i mosevandet. Moseegen er ikke særlig hård, medens den ligger i vandet, men når den tørrer falder porrerne sammen. Derved bliver moseeg fantastisk hård og slidstærk. Moseeg er meget eftertragtet som trægulv, men ekstremt dyr. Derfor bruger vi som oftest almindelig eg, som vi ?ryger? i tørringskamre. Derved opnår vi næsten samme udseende med kernerøget eg, som vi ellers kunne opnå med moseeg. På bestilling kan vi producere den rigtige moseeg.

  • Rødeg
    Rødeg er som almindelig eg, men med et ?lyserødt laksefarvet? skær. Massiv rødeg produceres gerne på bestilling.

Massiv Plank af eg

HALLAND massive planker er hovedsagelig skarpkantede, men kan på bestilling laves med faset kant samt med udfræsning for fuge. De massive planker produceres med fer/not 4 sider og skal slibes inden overfladebehandling. Montering kan ske enten ved limning med Unisil MS-lim, skruning eller sømning. Plankerne er emballeret i plast med 5 planker i hver pakke.

Massiv Stavparket af eg

HALLAND massive parketstave er skarpkantede og produceres som mønster stave. De kan lægges i alle mønstre, kvadrat/rude, engelsk mønster, hollandsk mønster, kongemønster, sildeben, stigemønster og forskudt tern, men kan naturligvis også lægges i forløb eller engelsk forbandt. Oplys ved bestilling om du ønsker flere længder. De massive parketstave produceres med fer/not 4 sider og skal slibes inden overfladebehandling. Montering kan ske enten ved limning med Unisil MS-lim eventuelt ved skruning eller sømning. Parketstavene er emballeret i plast med ca. 1 m2 i hver pakke.

Massiv Mosaikparket af eg

HALLAND massive mosaikparket leveres på net normalt i felter 640x640 mm. Stavene er som hovedregel 8 x 22 x 160 mm, men kan evt. også leveres som 120 mm. Mønstre som ruder, engelsk forbandt/e.v., parallel er mest populære, men mønstre som sildeben, dobbelt og 3-dobbelt sildeben samt Oxford kan også leveres. Mosaik skal limes med Unisil MS-lim eller MS-Elastic. Mosaik er emballeret i plast med ca. 4 m2 i hver pakke.

Højkantparket i eg

HALLAND massiv højkantparket er samlet i rækker ca. 320 mm. En stav er ca. 22 x 8 x 160 mm. Tykkelse kan også være 10 mm. Højkantparket skal limes med Unisil MS-lim eller MS-Elastic. Højkant er emballeret i plast med ca. 1 m2 i hver pakke.

Kort om klodsegulve

HALLAND massiv klodsegulv leveres i tykkelser fra 10 ? 30 x 45 x 75 mm i rækker.

Massiv mønsterstav

Eg mønsterstav Båstad

Massiv mønsterstav Eg mønsterstav Båstad

Massiv Mønsterstav
Eg
Natur B
Ubehandlet
16 x 70 x 350/420/490 mm
Erhverv

Massiv mønsterstav

Eg mønsterstav Malmö

Massiv mønsterstav Eg mønsterstav Malmö

Massiv Mønsterstav
Eg
Natur / Select
Ubehandlet
16 x 70 x 350/420/490 mm
Erhverv

Lamelplank

Eg lamelplank rustik klar olie

Lamelplank Eg lamelplank rustik klar olie

Lamelplank
Eg
Rustik
skarpkantet på langsiderne
Klar olie
15 x 189 x 1820 mm
Fer/not låsesystem

Massiv plank

Eg plank Göteborg

Massiv plank Eg plank Göteborg

Massiv plank
Eg
Natur B
20 x 130 x 1200 - 2500 mm
Ubehandlet
Erhverv